Rådgivning ved køb af bolig

Byggeteknisk Køberrådgivning

Køb af bolig er en af livets største beslutninger – og de tekniske rapporter kan være svære at gennemskue. Med byggeteknisk køberrådgivning får du en uvildig fagperson på din side, som oversætter rapporterne til klart sprog og giver dig et realistisk billede af boligens stand.

Du får hjælp til at forstå tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke samt en faglig vurdering af, hvad anmærkningerne betyder i praksis — både nu og på længere sigt. Ved behov gennemgår vi ejendommen sammen med dig, hvor boligen vurderes med fokus på forhold, der kan være overset eller ikke fremgår af rapporterne, samt mulige risikoområder og faldgruber.

Rådgivningen afdækker potentielle risici og skjulte omkostninger, så du undgår ubehagelige overraskelser efter overtagelsen. Du får samtidig indsigt i, hvilke forhold der kræver hurtig handling, og hvad der kan planlægges over tid.

Du får dermed en second opinion på boligen - før du træffer din endelige beslutning.

Kontakt os for en uforpligtende dialog  

Kontakt os for en uforpligtende dialog 

Vedligeholdelsesplan og fremtidigt overblik

Som en del af rådgivningen kan der udarbejdes en vedligeholdelsesplan for ejendommen. Planen giver dig et klart overblik over kommende vedligeholdelsesopgaver, prioritering af indsatsen samt overslag over de forventede udgifter.

Vedligeholdelsesplanen baseres på en grundig byggeteknisk gennemgang og fungerer som et praktisk styringsværktøj for ejendommens drift og udvikling — typisk med et perspektiv på op til 10 år.