Byggetilsyn, byggeledelse og bygherrerådgivning
Uanset om du bygger nyt, opfører en tilbygning eller renoverer en bolig eller ejendom, er det vigtigt, at arbejdet udføres korrekt og i overensstemmelse med det aftalte projekt.
Jeg tilbyder uvildigt byggetilsyn og bygherrerådgivning til private boligejere, ejendomsejere, virksomheder samt ejer- og boligforeninger på Fyn og i Trekantområdet.
Ved større renoveringer og energiforbedringer kan jeg desuden varetage byggeledelsen med koordinering, løbende opfølgning og dialog med håndværkere og entreprenører.
Byggetilsyn på de kritiske tidspunkter
Et byggetilsyn gennemføres på udvalgte tidspunkter i byggeprocessen, hvor der er særlig risiko for fejl, mangler eller uhensigtsmæssige løsninger. Det er især vigtigt, inden konstruktioner bliver lukket og efterfølgende ikke længere kan kontrolleres.
Et professionelt og uvildigt tilsyn skærper opmærksomheden på kvaliteten under udførelsen og kan mindske risikoen for skjulte fejl, mangler og efterfølgende udgifter til udbedring.
Bygherrerådgivning gennem byggeprocessen
Som uvildig bygherrerådgiver hjælper jeg dig med at varetage dine interesser gennem byggeprocessen. Rådgivningen tilpasses projektet og kan blandt andet omfatte teknisk sparring, planlægning, gennemgang af projektmateriale og dialog med de udførende.
Du får dermed en faglig rådgiver på din side, som hjælper med at skabe overblik og følge op på, om byggeriet udføres som aftalt.
Byggeledelse ved større projekter
Ved større renoveringer og energiforbedringer kan jeg varetage koordineringen mellem de involverede håndværkere og entreprenører. Byggeledelsen kan også omfatte opfølgning på arbejdets fremdrift og kvalitet samt håndtering af de løbende byggetekniske spørgsmål.
Jeg kan blandt andet hjælpe med
- Dialog og koordinering med håndværkere og entreprenører
- Tilsyn på byggeriets kritiske tidspunkter
- Løbende rådgivning og opfølgning på arbejdets kvalitet
- Gennemgang af relevante projektforhold
- Registrering og opfølgning på fejl og mangler
- Gennemgang og faglig bistand ved afleveringen
Indsatsen tilpasses projektets størrelse og dine behov – fra enkelte tilsyn til løbende byggetilsyn og byggeledelse gennem hele forløbet.
Eksempel på byggetilsyn ved opførelse af parcelhus
Tilsynene planlægges på de tidspunkter i byggeprocessen, hvor der er størst risiko for skjulte fejl og mangler. Et tilsynsforløb kan eksempelvis omfatte følgende:
- Udgravning og fundamenter: Bundforhold, placering, armering og forankringer inden støbning
- Terrændæk inden støbning: Isolering, kantisolering, radonsikring, armering, gulvvarmeslanger samt vand- og afløbsinstallationer
- Bærende vægge og skalmur: Forankringer, fugtspærre, murbindere og relevante konstruktionsforhold
- Tagkonstruktion: Spær, afstivning, forankring, undertag, ventilation, inddækninger og gennemføringer
- Vinduer og døre: Montage, isolering samt indvendig og udvendig tætning
- Dampspærre: Samlinger, tilslutninger og gennemføringer, inden konstruktionerne lukkes
- Badeværelser: Vådrumssikring inden flisemontering samt kontrol af fald på gulve
- Inden gulvlægning: Kontrol og relevant fugtmåling i konstruktionerne
- Dokumentation: Gennemgang af entreprenørens kvalitetssikring samt relevant drifts- og vedligeholdelsesmateriale
- Afleveringsforretning: Gennemgang af byggeriets synlige og tilgængelige overflader og bygningsdele både indvendigt og udvendigt
Ved de aftalte tilsyn udfører jeg desuden visuel kontrol af relevante arbejder og følger op på konstaterede fejl og mangler.
De konkrete tilsyn og deres placering i byggeforløbet aftales ud fra projektet, konstruktionerne og entreprenørens tidsplan.
Vejledende pris
Vejledende pris for det beskrevne tilsynsforløb ved opførelse af et parcelhus: 26.900 kr. inkl. moms
Prisen er vejledende og skal ses som et eksempel på den beskrevne ydelse. Den endelige pris afhænger blandt andet af byggeriets størrelse, konstruktioner, tidsplan, antal tilsyn og eventuelle særlige forhold.
Kontakt mig med en kort beskrivelse af projektet. Så vender jeg tilbage – typisk inden for 24 timer – med et uforpligtende forslag til tilsynsplan og pris.
Det kan du forvente
- Direkte dialog med håndværkere og entreprenører
- Løbende rådgivning og vejledning gennem byggeprocessen
- Tæt opfølgning på byggeriets kritiske tidspunkter
- Registrering og opfølgning på fejl og mangler
- Et dokumenteret grundlag for afleveringen

Hvorfor BygningsPartner
Med BygningsPartner får du uvildig rådgivning baseret på faglighed, solid erfaring og fokus på kvalitet og grundighed.
Jeg arbejder uafhængigt af entreprenører, håndværkere og leverandører og tager alene udgangspunkt i dit projekt og dine interesser.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende dialog.