Byggetekniske ydelser

Uvildig rådgivning til boliger, byggeri og ejendomme

BygningsPartner tilbyder uvildig byggeteknisk rådgivning og energimærkning til private boligejere, ejendomsejere, virksomheder samt ejer- og boligforeninger på Fyn og i Trekantområdet.

Jeg hjælper med at skabe overblik over bygningens stand, kommende vedligeholdelse og de beslutninger, der skal træffes. Opgaven tilpasses altid den konkrete ejendom, situation og det behov, der skal løses.

Find den rette ydelse

Køberrådgivning

Få et uvildigt og realistisk billede af den bolig, du overvejer at købe. Jeg gennemgår rapporternes oplysninger og hjælper med at vurdere anmærkninger, mulige risici, kommende vedligeholdelse og forventede udgifter.

Tilstandsrapporter og førsyn

Få boligen gennemgået før et salg, så relevante forhold kan opdages og eventuelt håndteres i god tid. Jeg udfører både førsyn og den færdige tilstandsrapport og kan koordinere en samlet rapportpakke med energimærke og elinstallationsrapport.

Energimærkning

Et energimærke dokumenterer bygningens energimæssige stand og indeholder forslag til relevante energiforbedringer. Jeg udfører energimærkning af boliger, flerfamilieejendomme og erhvervsejendomme.

Byggetilsyn og bygherrerådgivning

Få uvildig rådgivning før og under nybyggeri, tilbygning eller renovering. Jeg kan hjælpe med gennemgang af aftalegrundlaget, byggeledelse og tilsyn med kvaliteten på udvalgte og kritiske tidspunkter.

Afleveringsforretning

Ved byggeriets afslutning gennemgår jeg arbejdet og registrerer synlige fejl og mangler, inden det færdige byggeri overtages. Det giver et dokumenteret grundlag for afleveringen og den efterfølgende dialog med entreprenøren.

1- og 5-års gennemgange

Få fulgt op på fejl og mangler, der er opstået eller blevet synlige, efter at byggeriet er taget i brug. Jeg gennemgår byggeriet og hjælper med at få de relevante forhold beskrevet og dokumenteret.

Vedligeholdelsesplaner

En vedligeholdelsesplan giver ejendomsejere, ejerforeninger og boligforeninger et samlet overblik over ejendommens stand og kommende vedligeholdelsesbehov. Planen kan bruges til prioritering, langsigtet planlægning og budgetlægning.

Er du i tvivl om, hvilken ydelse du har brug for?

Fortæl mig kort om ejendommen, projektet eller den situation, du står i. Så hjælper jeg med at afklare behovet og finde den rådgivning, der passer til opgaven.

Før arbejdet går i gang, får du oplyst en fast pris eller et tydeligt prisoverslag.